S.N.O.T

Havde ligesom forestillet mig, at sygdom kun var noget, der fandtes i DK.  ‘Amen jeg har da heller ikke noget i mod at bruge en solskinssøndag i sengen og kigge ud på solskinnet i stedet for at oparbejde fregner på næsen.

Men trak min snottede krop i Ikea (!) i morges – dårlig ide!!! Men der var engang en sød veninde, der fortalte mig, at Ikea er godt mod hjemve. Og en rugbrødsmad med rejer og mayo hjalp også lidt på snottet og hjemveen. Sjovt nok havde de taget kødbollerne af menuen og erstattet dem med spareribs, (for da kan man ligesom ikke tage fejl af dyreart).

Nåede dog en tur på fancy bar i går og en iskold tur hjem i natbussen. Ser ligesom et mønster i forhold til den der forkølelse…. Tror bare jeg stikker næsen i en bøtte Vicks Vapour, tager en tudekiks og inhalerer lidt næsespray.

IMG_2628 IMG_2631 IMG_2633

 

 

 

 

Reklamer

Home is here

Langt om længe har jeg endelig fået noget, jeg kan kalde hjem. Slut med at leve i en kuffert!! Og hvor er det  vidunderligt!!!
Jeg er sikker på, jeg ikke kunne finde et bedre sted at bo. Lejligheden er så fin, min flatmate så sød og mit værelse har et dejligt vindue -sådan et af slagsen hvor man kan dingle med benene udover karmen:)

suburban life

Er nu total klar til at indtage London på cykel med hjelm og hele baduljen. Forfængelighed go home!!!! Testkører Brixton-Surbiton ruten imorgen. Dog i omvendt rækkefølge da jeg jo er stavnsbundet til Surbiton 1 uge mere (!!!). Så derfor har jeg i danskhedens (og kedsommelighedens) ånd brugt min aften på Melodi Grand Prix, lakrids, og overvejer kraftigt om jeg ikke også bør se håndboldkamp i morgen (håndbold versus Made in Chelsea – piv den er svær…)

Og tak for salte fisk mor:)

Denne weekend har stået på sne og sne og sne her i London. Åbenbart noget der får alle englændere til at gå i panik. Men jeg bevægede mig alligevel ud i den bidende kuld i går. Der var en fotoudstilling på Somerset House jeg måtte se – en Tim Walker udstilling.

De våde sokker blev hurtigt glemt, da jeg trådte ind i Tim Walkers skønne, skøre og eventyrlige univers. Jeg er i sær vild med hans eventyrinspirerede og drømmende billeder, som oser af skønhed blandet med noget ukorrekt og grimt. Hans mere futuristiske billeder fanger mig knap så meget. Men størstedelen af udstillingen var absolut fascinerende. og den var kulden, de våde sokker og ødelagte sko værd (ja far jeg burde nok have taget mine vinterstøvler med!!).
Jeg måtte desværre ikke tage billeder derinde, men har tyvstjålet et fra nettet. Helt klart mit favoritbillede fra udstillingen – havde håbet det blev solgt som postkort eller poster i museumsbutikken men desværre ikke. Stemningen på billedet er helt perfekt IMO.

Somerset House er et besøg værd i sig selv med dets smukke gård og fremragende placering ned til Victoria Embankment. En anden ting jeg elsker ved Somerset House er, at dens placering fodre min fascination af broer. Jeg landede på Waterloo Station og gik med klaprende tænder hen over Waterloo bridge, hvor man har perfekt udsyn til ynglingsbroen Westerminister Bridge.

I dag har kulden holdt min inde døre med udsigt til et rigtig engelsk tea party senere….

07012013

A new year calls for a new beginning…
Følg mig på mit London eventyr her på bloggen, der forhåbentlig vil blive fyldt med tips og trick til, hvad du ikke kan leve uden, hvis du er i London.
Min første mission bliver at finde ud af, hvor jeg skal drikke min kaffe (ja altså når jeg har fundet et sted at bo og et sted at arbejde – minor detail…)